Flere måneder er gået. Sorry! Der er sket så meget det sidste stykke tid, at jeg har været nødsaget til at nedprioritere Bloggen lidt. Men her midt i eksamenslæsningen, får jeg pludselig lyst til at skrive.
Siden jeg sidst skrev tilbage i oktober, er der sket rigtig mange ting. Både gode og dårlige.
For det første er jeg blevet ansat på Musikhuset i Århus. Wuhuuuuu! Det er jeg superlykkelig for. Det er en fantastisk arbejdsplads, og jeg befinder mig så godt i den branche. (Har tidligere været ansat på Horsens Ny Teater.) Der er konstant nye udfordringer, har fantastiske kollegaer og så er det fedt at arbejde midt i kulturens kerne. Jeg har allerede haft fornøjelsen af at stå på scenen sammen med et fedt gospel kor fra Harlem ledet af Anthony Morgan, betjent Tobias Dybvad og set Clemens holde lydprøve. Det er fedt, jeg elsker det!
Jeg har naturligvis også fejret jul og nytår med familie og gode venner. Dog glæder jeg mig helt vildt til, at jeg kan holde jul næste år uden at skulle bekymre mig om eksaminer. Al den tid jeg har gået på universitetet, har julen virkelig lidt. Julestemningen har været begravet i eksamenslæsning og stress.
Til Juli bliver jeg færdig! Jeg kan ikke helt fatte det endnu. 3 år er gået så stærkt!
Planen er, at jeg skal udlæres som speditør, og så kan jeg forhåbentlig gøre karriere som disponent - drømmen ligger specielt hos DSV eller LKW Walter (i Wien, Østrig!!!) Det bliver meget mærkeligt, at jeg snart er færdig med at studere. De sidste 16-17 år af mit liv har dagligdagen primært bestået af skole. Nu skal jeg prøve noget nyt. Jeg glæder mig virkelig meget til at komme ud i den rigtige virkelighed, og slippe ud af den her "uni-boble"!
Når jeg i mine stille stunder sidder og tænker tilbage, så er det bestemt en revideret udgave af min barndom, jeg tænker på. Det har ikke altid været særlig sjovt at være mig. Men når jeg kigger på mig selv, og ser på, hvem jeg er i dag, ja så skylder jeg mange personer en stor tak.
Min passion for det tyske sprog skyldes først og fremmest min morfar. Uden ham havde jeg aldrig klaret 6. klasse, hvor jeg skiftede skole og skulle have tysk for første gang, hvor min nye klasse havde haft det allerede i et halvt år. Takket være ham klarede jeg det, og fik topkarakterer.
Min tysklærer i folkeskolen, TC, har bestemt også en stor betydning. På grund af ham blev tyskundervisningen spændende, han var en af de bedste lærere, jeg nogensinde har haft!
Anne Larsen var min tysklærer i gymnasiet. Hun pressede mig til at blive bedre. Hun skældte mig ud, når jeg var for doven og satte krav til mig. På 12 måneder sprang jeg fra 02 til 12! I dag er tante Anne én af de mennesker, som har allerstørst betydning for mig.
Normalt spiller en skoleleder ikke den største rolle. Men min skoleleder i folkeskolen var virkelig en fantastisk kvinde - og lærer! Loa Carnera. Loa var streng og krævende, men samtidig enormt dygtig og passioneret. Hun tog ansvar, og da vores klasse manglede en dansklærer, trådte hun til. Hun rettede vores stile og fik os tilbage på sporet. Hun sørgede for, at vi kunne bestå vores danskeksamen.
De fleste børn kunne godt lide Loa, men var nok også lidt skræmte af hendes facon. Men ikke jeg. Hun støttede mig, da jeg havde det svært. Jeg havde faste samtaler hos Loa, og hun hjalp mig på ret køl. (Ja, jeg har endda lektierne, hun gav mig for endnu!)
Igår mødte jeg hende og hendes mand i Musikhuset. Meget overraskende, men nøj hvor jeg fik en krammer. Og var da også glad for, at jeg kunne fortælle hende om min rejse til Sri Lanka og vise et billede af min mor.
 |
| Loa og jeg til min dimission i 2007. (Næsten 3 år med bøjle bliver lige pludselig MEGET værdsat!!) |
Jeg skylder også min veninde, Johanna, en kæmpe tak. Uden Jumsegøjen havde mit liv været meget kedeligt. Hun har været en fast støtte gennem de sidste mange år! Hun får mig til at le, når jeg har allermest brug for det! Hun er den, jeg går til, når jeg er frustreret. Hun er my partner in crime!
Johanna/Joey er samtidig min faste støtte i adoptionsverdenen, det er hende, som jeg går til, når jeg skal sparre med nogen i forhold til adoption. Det betyder så også, at det er hende, jeg slæber med til diverse arrangementer. Delegationsbesøg, konferencer og møder mm.
Jeg aner ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende!
Jeg har før nævnt min "reservemormor", og om hvordan hun er en kæmpe støtte. Specielt i forbindelse med min rejse til Sri Lanka. Min reservemormor er helt og aldeles uundværlig! Hun fortæller mig, når jeg skal tage mig sammen, når jeg er for flyvsk og støtter mig, når alting gør ondt.
Og som bonus har hun verdens bedste barnebarn, som er blevet min virkelig gode veninde!
Min anden veninde, Naja, er en gammel veninde fra gym. Den dag i dag føles hun som en søster, og hun har givet mig en dejlig nevø og niece! Mere behøver jeg vidst ikke at sige :)
 |
| Mathias som helt spæd. Idag er han en vildbasse på snart 4 år! |
 |
| Til Lillys barnedåb. Jeg var fadder |
Der skal naturligvis også lyde en tak til min skønne moster, min roomie (og resten af hendes fantastiske familie både i Danmark og i Tyrkiet), mine forældre og mange mange andre.
Godt nok kommer jeg fra en lærerfamilie, og anser mig selv som delvist miljøskadet i den her branche, men det her viser mig alligevel, hvor stor en betydning vores lærere har. De følger os gennem livet og er med til at forme os. Det har mine lærere i hvert fald gjort! Det er så vigtigt, at de stiller krav til os, og presser os til at yde det bedste!
Derudover er det alpha omega at være omringet mennesker, der elsker én. Uden støtte kommer man ikke langt - slet ikke når livet gør ondt.
Om et halvt år forandres alting.
Hvem stiller nu krav til, at jeg bliver bedre? Det er kun mig selv!
Det er virkelig mærkeligt, at jeg snart skal være meget mere voksen, end jeg er nu. (Selvom jeg nu mener, jeg er ret voksen.) Jeg skal til at have mig et "voksen" job, og ikke bare være studerende. Det er virkelig mærkeligt. Nu starter mit liv rigtigt. Nu skal jeg ud og nyde det.
Men uden alle de her fantastiske mennesker, havde jeg aldrig klaret det. Jeg var aldrig kommet hertil uden dem.
Så et inderligt DANKE SCHÖN herfra!
