mandag den 17. juni 2013

Det store kanel hotel

Kære alle sammen.

Sidste gang blev det noget følsomt - ja det endte faktisk i 15 minutters ukontrolleret hulken.
Jeg har fået taget hul på den sorgproces, som det er. Det er det, fordi jeg skal tage afsked med nogle mennesker, som jeg ikke er parat til at tage afsked med. I 21 år var jeg ikke klar til at lukke dem ind i mit liv, og lære dem at kende. Det er jeg nu, og nu får jeg aldrig chancen.
Inderst inde ved jeg godt, at jeg ikke kunne have ændret på det - og det er ikke min skyld. Det er et resultat af kultur og traditioner - og ikke mindst ære. Jeg ved også godt, at det var et af de mange scenarier, som kunne vente mig, så snart jeg gik i gang med den her søgning. Men jeg havde nok et eller andet sted håbet, at dette scenarie aldrig ville blive virkeligt for mig. Men det gjorde det. Og det gør ondt. Havde jeg nu ikke vidst, hvad jeg går glip af (mine søstre), så havde det nok heller ikke været så svært. For det har været rigtig svært, lige siden jeg modtog billedet af min biologiske mor. Det var været så overvældende, at jeg ikke kunne overskue at læse til eksamen, gå i fitness eller vaske tøj. (Så idag måtte jeg ordne 3 maskiner! ØV!)
Jeg har været så forvirret og overrumplet af det hele. Men det har hjulpet rigtig meget, at vi nu har fået booket flybilletter og hotel!! :) Jeg troede aldrig, jeg skulle komme så langt. Det er rart at få krydset af den mega lange to-do liste.

Efterhånden har jeg fået tingene bearbejdet tilstrækkeligt meget, så jeg nu kan glæde mig lidt. Ej ok, jeg flyver fra Kastrup 36 timer efter, at jeg lander i Billund (Jeg skal 15 dage til Tyrkiet! Wuhuu). Men det er ligemeget.
Vi kommer til Colombo kl. 10:05 lokal tid, og tjek lige det hotel, der venter på os!



Det er da luksus!
Det er ikke fordi, det skal være overdådigt - men det er vigtigt, at jeg kan slappe fuldstændigt af på hotellet, for jeg ved udemærket godt, at de 5 dage i Colombo, bliver de vildeste dage i mit liv. Jeg skal kunne koble hjernen helt fra, og gå ind i mig selv. Have lov til at føle sorg, glæde og forvirring. Jeg skal kunne bearbejde mine følelser - og det kan ikke vente til, jeg kommer tilbage til Århus. Og jeg kan allerede mærke nu, at dette hotel kommer til at spille en stor rolle i min rejse..

For mig er det rigtig vigtigt, at jeg om 20 år kan tænke tilbage på den her rejse, og føle at jeg gjorde det rigtige! Det er jeg sikker på, at det er nu, men jeg skal gerne kunne mindes den som noget stort, betydningsfuldt og positivt. Og for at den her rejse og hele forløbet kan blive positivt skal der være tid og rum til at jeg kan forliges med det hele - på dette fantastiske hotel.

Nåå ja, og så hedder det The Grand Cinnamon "Det store kanel hotel". Det er da meget sjovt, når man nu er kanelfarvet som mig :-)

Det var alt for denne gang.

- Choko

torsdag den 13. juni 2013

At lede efter sin biologiske familie

Kære alle sammen.

Der har været rigtig mange, som har lykønsket mig. Alle har en forestilling om, at det er enormt positivt at finde sin biologiske familie. Det er det også.
Det er enormt stort og betydningsfuldt. Men det gør også rigtig ondt.

Jeg er så heldig, at min biologiske mor er i live - og at hun vil mødes med mig. Men hun vil kun mødes med mig én gang. For hende handler det naturligvis om ære og hendes fremtid, og det forstår jeg godt. Jeg ønsker på ingen måde at ødelægge noget for hende.
Men det faktum, at hun kun vil se mig, gør mig rigtig ked af det.

Jeg skal både sige goddag og farvel. Jeg skal lære et menneske at kende, og samtidig tage afsked med hende.
Det er så stort at få lov til at møde hende, men det er virkelig svært at indstille sig på, at jeg aldrig får hende at se igen.

Ligeledes skal jeg affinde mig med, at der på Sri Lanka sidder 2 unge kvinder, 2 tvillingesøstre, som faktisk er mine storesøstre. Dem får jeg heller aldrig mødt, for de kender ikke til mig, og kommer heller aldrig til det.
Det gør så ondt. Jeg vil så gerne møde mine søstre, men af respekt for min biologiske mor, så kommer jeg aldrig til det. Det er noget af en kamel at skulle sluge.

Alt det her gør vanvittigt ondt, og det sætter da også glæden lidt til side. Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg overhovedet får mødt min biologiske mor, men jeg vil heller ikke negligere den anden side af processen, nemlig den her del, som er fyldt med sorg og tristhed.

Alting er så overvældende for tiden. Jeg har fået min først udenlandsvaccination, og fundet ud af hvor jeg søger visum henne.
Hvis alt går efter planen, så skal jeg MEGET snart afsted. Alene det er overvældende. Jeg troede, jeg havde god tid til at planlægge det. Jeg regnede med september, men nej - jeg skal snart afsted. Der er slet ikke nogen tvivl om, at den her rejse får betydning for mig resten af mit liv. Det er en stor og vigtig begivenhed, men den er måske altid så rosenrød, som man umiddelbart tror.


Puuuha, det her blev lidt følsomt.
Nu vil jeg nyde lidt af solen med en kold drink og en god veninde.
- Choko

torsdag den 6. juni 2013

Min biologiske mor

Kære alle sammen.

I skrivende stund sidder jeg og kigger på et billede.
Det er et billede af et fremmed ansigt. Men ansigtet ligner mig. Det er min biologiske mors ansigt.
Det er virkelig mærkeligt.
Næsen har samme form, overlæben krummer på samme måde. Øreflippen er ligeså stor som min. Ansigtsformen ligner på en prik, og der er de samme linjer i ansigtet.

Der er slet ikke nogen tvivl om, hvem den kvinde er! DET ER MIN BIOLOGISKE MOR!!!
Kvinden, der fødte mig. Det er dér, mine gener kommer fra, det er helt sikkert.

Hun er 45 år gammel, og har hverken rynker eller grå hår. Det tegner godt for fremtiden ;-)

Det er så kæmpestort, og det er stadig ikke sunket helt ind.
Jeg modtog mailen i eftermiddags, mens jeg sad i en bus.. Meget akavet bustur, for jeg sad og græd hele vejen! Lidt pinligt..
Som jeg har skrevet tidligere, så er min far jo desværre ikke fundet alligevel. Han forsvandt, før jeg blev født. Men det kan jeg godt lære og leve med, for udgangspunktet var hele tiden min mor og min søster.
Desværre får jeg aldrig set min søstre, da deres far ikke må vide noget om mig.

Lige siden sidst jeg skrev, har jeg vidst, at jeg havde to søstre. De er tvillinger. Den ene blev dog givet til min biologiske moster og onkel, da de var barnløse. Den anden har boet hos min biologisle mor, og hun er i dag gift og har et barn. De bor sammen med min biologiske mor.
Jeg er faktisk ret ked af, at jeg aldrig får muligheden for at møde mine søskende, men jeg kan jo godt forstå det, og accepterer det også. Men det gør da ondt.
Min mor er gift med en mand, som arbejder i Mellemøsten. Efter jeg blev adopteret, rejse min biologiske mor til Libanon og boede der i 2 år. (Måske er det ikke helt tilfældigt, at jeg har en lille passion for Mellemøsten!?)

Nu går jeg og undersøger flyafgange, visumregler og vaccinationer. Hvis alt går godt, så er jeg fløjet til Sri Lanka i slutningen af juli.
Jeg er rigtig glad for, at min far skal med mig. Han tager det så flot, og er altid så dejligt jordnær. Ja sorry mor, jeg ved du læser med, men man kan jo ikke sige helt det samme om dig ;-)

Den her dag kræver en lille drink, så nu vil jeg tage ned til åen i Århus og få mig en velfortjent mojito!

- Choko!